Du har nået Annes hjemmeside 

Jeg satser på at der også er der du vil hen

Jeg hader at blive fotograferet,
men sådan så jeg ud, sidst
jeg selv var foran kameraet
Så er arbejdslivet overstået ! Tiden er min egen, og vækkeuret er slået fra. Det er ren luksus, og lige så ren nydelse. Jeg er dog ikke mere pensionist end at jeg administrerer hjemmesider for et par kunder, men det er ikke på noget der ligner fuld tid, det er nærmest for sjov skuld.


Jeg bor midt i Vangede (Dan Turéls hjemby, men er ikke nogen fan!), og deler min tid mellem min nye lejlighed (ja, huset er solgt, og erstattet af en lejlighed længered henne ad gaden) og sommerhus i Ordrup (Fårevejle). og jeg er i fuld gang med at omdanne den tidligere fritid til fuld tid. Der er ikke særlig svært, til gengæld går de ud over motionen, så et-eller-andet skal ske på den front. Der er indkøbt en motionscykel, men jeg er altså ikke særlig diciplineret. Jeg begyndte at male for 2-3 år siden, og det er afgjort noget af det jeg skal gøre mere ved, ligesom jeg har genoptaget klaverspillet, og har fundet en god underviser i FOF Gentofte. Så er jeg begyndt at følge undervisning i videnskabsfilosofi på Folkeuniversitetet, og genoptaget min franskundervisning.

Tidligere var jeg meget optaget af fotografering, det har jeg også genoptaget, og anskaffet et digitalt kamera (Nikon D5600), som er noget nemmere at se resultaterne på end det gamle Nikon 8008s fra 80érne..

Og her bor "giraffen" så

Og sommerhuset ved Sejerøbugten ...

Der er ikke mange lighedspunkter med økonomistyringen i arbejdstiden og maleriet i fritiden - måske er det der charmen ligger. Ligesom der ikke er meget at male i Vangede men der kommer et lille hus ved Sejerøbugten ind i billedet, som har alt hvad der skal til for at trigge fantasien :-) og resten af tiden giver sig ud for at være et hyggeligt sommerhus. Jeg er også i fuld gang med at tilpasse det til mine behov. Først kom en mindre udvidelsen, som gjorde underværker for stuen, og nu har jeg fået en ny terrasse, som er blevet svensk rød. Der ender nok med at komme en habil håndværker ud af mig :-)

Tidligere var jeg  en gang en  habil fotograf, men siden jeg købte hus i 1999 og senere sommerhus i 2011, er der sket visse forandringer. Rejseaktiviteten - der styrede fotoglæden - er næsten helt erstattet af hus, have og staffeli og desuden et ihærdigt forsøg på at styre elefenbenstangenterne. Jeg skal nok spare jer for lydprøver :-) Og når det hele er klaret - en god film. Ind i mellem også bare for afslapningens skyld.

Jeg har en svaghed for britisk film og teater, dokumentar- og rejseprogrammer - og så er jeg nyhedsfreak. TV2 News har kun gjort det værre endnu.

Før der stod hus o.a. på paletten, var jeg meget glad for at rejse. Efter arbejde i New York og Wien, som gav mulighed for at rejse ind i mellem (FN medarbejder), har der på den private rejseplan stået bl.a. Ecuador og Galapagos-øerne, hvor jeg var i 2007. Meget spændende! I skulle prøve det en gang. Hvis I har lyst til at se lidt at det jeg har fotograferet i årenes løb, så kan I kigge her - men husk at jeg har copyright på billederne!

Her er min e-mail, hvis du vil i kontakt med mig:

anne@vadegaard.dk
Denne side hostes af:

B-One
Opdateret den 28. november 2018